ELECTRIC GUITARS, Ny single SWAGMAN

Electric Guitars på Fredericia Rock. Foto: Kim Søndergård/photobykim.dk

Electric Guitars på Fredericia Rock. Foto: Kim Søndergård/photobykim.dk

Vi har før vendt dem på denne side, og nu er de, efter utallige koncerter med masser af tråd, en live dvd med ditto, samt hele to long play album, klar med en opfølgende single, med lyd og billede. Singlen har fået titlen Swagman, og vi taler naturligvis om bandet Electric Guitars, der har de to guitarister Mika Vandborg, og Søren Andersen i front.  Der er dømt endnu mere tråd og rock på denne singleforløber, for det kommende album fra Electric Guitars, som udkommer idag.

Electric Guitars, som udover Vandborg og Andersen, består af Peter Kjøbsted på bas, og Morten Hellborn bag trommerne, har netop overstået deres “Big amp Tour” med finale på Posten i Odense, og det velspillende firkløver er i denne weekend klar til, at tage hul på et massivt pakket festivalprogram, med start på Jelling Musikfestival. De vil herfra være at finde i det meste af landet, hvor deres nye single også vil blive kraftigt promoveret på alle scener. Det tør jeg godt love herfra!

De herrer i Electric Guitars elsker deres guitarer, så man må derfor også forvente endnu mere sublim og hårdtslående rock derude i fremtiden. De har sideløbende med forårets turné arbejdet, og arbejder stadig, på deres tredje album, hvor de to mænd i front, for første gang, har valgt at overdrage producerknapperne til en anden velkendt magiker på tråd, nemlig Jacob “Cobber” Binzer, fra D-A-D.
Det høres tydeligt på denne første single, Swagman, og samarbejdet er affødt af et par opvarmningskoncerter for D-A-D, samt Søren Andersens vikariat på bas hos D-A-D, da Stig havde brækket armen sidste sommer.
Det tegner virkeligt lovende, og når man ser videoen til denne sang, er man absolut ikke i tvivl om, at Electric Guitars nok arbejder meget, men overtiden og overdrivet er det hele værd, og arbejdsplanen er veltilrettelagt.

Electric Guitars nye single – Swagman

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *