LAURENCE JONES – DET BRUUNSKE PAKHUS – FREDERICIA

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Danmark vandt EM i fodbold i 1992, og præcis samme år, kom en engelsk gut ved navn Laurence Jones til verden. Euforien fra 1992 husker de fleste danskere endnu, og denne aften i Det Bruunske Pakhus i Fredericia, var en anden slags eufori fra 1992 tilstede og gav sig fuldt ud. Denne aften vil de fremmødte bestemt heller ikke glemme.

NATURTALENT
Aftenen i pakhuset var ikke udsolgt, og det var faktisk lidt synd, da den unge og yderst talentfulde og lovende bluesmusiker, Laurence Jones fra England, faktisk mener det alvorligt, når han står på scenerne rundt om i verden, og spiller for det publikum, der ynder at elske bluesmusikkens rødder.
De der mødte frem, fik en virkelig hektisk og åbenhjertig atmosfære, ud i bluesmusikkens grundliggende lovtekst. Tre grundakkorder, lidt ydmyg sang, og så bare nærgående fingerspil, samt en kæmpe sjæl, der forstår at blande det hele, med en alvorlig gang skalaer på guitaren, fra E-mol, til D-dur akkorderne, uden at man behøver at tænke over det. Det hele kom så naturligt til os, denne aften i Det Bruunske Pakhus, hvor det siddende publikum faktisk gav indtil flere stående klapsalver, til aftenens hovedperson. Det unge og ydmyge bluestalent Laurence Jones, har vist et mål i sit liv, og det må være at føre den store og perfektionistiske, samt til tider utraditionelle bluesmagi videre, efter en af de store i hans fag. Gary Moore er gået bort fra denne jord for et par år siden. Denne aften viste Jones, hvorfor han står på scenen på spillestederne i verden, og fremfører toner, der fører traditionerne videre fra afdøde Moore og nulevende blueslegender.
Udover at være et absolut naturtalent på guitaren, så er unge Laurence Jones tekster også forholdsvis vedkommende, meget personlige, og til dato aktuelle. Vi fik det hele denne aften, hvor Jones også afslørede, at han lider af en smertefuld og kronisk mavesygdom, så han sendte en personlig hilsen ud, til alle der lider af kroniske smerter, og må kæmpe hårdt for det og leve med det. Sangen, som hedder Down & Blue, tog publikum med storm, og måtte efter klapsalverne at dømme, være en af aftenens højdespringere, ud i følelsesregisteret.

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

RØDDER OG RULLESTEN
Rødderne er der, og som blues og guitarelskende skribent må jeg bare sige, at Laurence Jones denne aften havde fundet et par unikke musikere, til at støtte op om hans evige søgen og kunnen. Den unge bluesmusiker er virkelig musikalsk, og han mener det alvorligt, og det har gamle bluesmusikere, som Walter Trout og Eric Clapton, også lagt mærke til.
Man bliver altid lidt imponeret over de udenlandske stjerners besøg i små provinsbyer, og denne aften blev pakhuset også imponeret over manden på den seksstrengede bas, Roger Innis, som var med Laurence.
Roger på bas, lagde en rullende og rockende grundsten til hele aftenen, da han imponerede med flere forskellige tonelejer og kvinter, på bassen. Han er som ung faldet ud fra gospelkirkens USA, men har siden forstået at bringe dybde og rytme ind på flere internationale indspilninger. Fredericia fik denne aften en kæmpe bid, af de bedste dybe bas rytmer, da aftenens hovednavn bragte Roger med på scenen.
Bas er en stor del af blues, og det var også en kæmpe del af aftenens store og voksende bluesoplevelse, men trommerne havde også noget at skulle have sagt.
Laurence Jones virkede svært tilfreds i Fredericia, og sendte stor respekt til hans trommeslager hele vejen igennem. Der har været en del trommeslagere inde over Jones musik, så man skal ikke glemme dem, og slet ikke glemme denne aftens gode mand. Han var meget anonym, men en stor del af festen og bluesmagien i pakhuset. Trommerne er der og hvis de er gode, så husker man dem! Det var tætsiddende beats, og tilbagelænede slag, hele vejen igennem Jones koncert, og de sad og gav fuldtræffere, så selv Mikkel Kessler ville have givet op. Der blev bokset igennem hele aftenen. Det var blod, sved og tårer, som det skal være, når det er bluesmagi.
De gamle rødder og let slidte rockhoveder i musikkens tjeneste, har ikke levet forgæves, og alt blev bare magisk, når aftenens hovedperson, Laurence Jones, satte igang på hans ombyggede og modificerede Fender Telecaster guitar.
Glem alt om indøvet dansende fredagsunderholdning, og glem alt om juleøllets frigivelse, for i det gamle, og snart hedengangne Bruunske musikalske Pakhus, var der originalitet, og ingen slinger i valsen. Best young artist nomineret, for sin blueslidenskab, teknik og sange, er hvad Jones er, og det var vist hvad Fredericia synes at stemme på!

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

 

dsc_0139_2

Den internationale arvefølger af blues, Laurence Jones, gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *