MATHILDE FALCH – DET BRUUNSKE PAKHUS – FREDERICIA

Mathilde Falch med band, fangede publikum fra første sang, da de startede efterårsturné i Det Bruunske Pakhus i Fredericia

Mathilde Falch med band, fangede publikum fra første sang, da de startede efterårsturné i Det Bruunske Pakhus i Fredericia

Det var intenst og yderst vedkommende, da Mathilde Falch med band, indledte deres efterårsturné i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. 

MUSIK MED SJÆL OG ÆRLIGHED
Alt klappede, inklusiv publikum, i det næsten udsolgte pakhus, denne brændvarme og smukke sensommeraften i Fredericia, hvor bandet startede stille ud, men hurtigt fik fat i publikum.
Det var ikke første gang, Mathilde Falch besøgte Det Bruunske Pakhus i Fredericia, men det var vist første gang hun holdte generalprøve i Fredericia, og selvom man anede en vis nervøsitet, blev denne dog hurtigt blev fejet væk af Mathilde, som stod på scenen med en dugfrisk sætliste. Sætlisten var nøje udvalgt sammen med fans, via Mathildes facebookside, men allerførst var der selvudvalgte sange, fra aftenens hovedpersoner på scenen, som bestemt så ud til at nyde hvert sekund. Der blev meget hurtigt skabt en stemning af fællesskab, hvor Mathilde krængede ud af hendes private og lidt hårde erfaringer i livet, for man skal ikke lægge sig fladt ned, når den eneste ene venter derude og livet ser mørkt og sort ud. Der er altid en ven, en soulmade og en udvej til den anden og lyse side. Der skal kæmpes for alt, og denne aften vandt Mathilde atter engang kampen, og fik publikum til at vippe med foden, klappe med, og fik sågar nævnt hendes mand (Stand-up geniet fra Kolding, Jesper Juhl, red.) indtil flere gange. Jesper kan åbenbart ikke klappe i takt, og ville iflg. Mathilde være misundelig på Fredericias musikalitet, men han er vist Danmarks mest elskede ægtemand, og er en stor inspiration til, at denne aften i det hele taget var blevet til! Vejen var denne aften lagt forbi Det Bruunske Pakhus i Fredericia, men Mathilde Falch har i den grad været op og ned ad mange veje, om de så har været blinde, eller 4-sporet. Jeg har mødt og oplevet Mathilde Falch live en hel del gange, samt optaget podcast med hende til denne side og fået en del historier, men denne aften var historierne flyttet videre, og var på en måde endnu mere ærlige og modne. Normalt kan publikum desværre godt snakke en del under stjernernes koncerter, men denne aften var det som om, at alle bare lyttede intensivt til Mathilde, og blev fanget af ærligheden selv, som lyste op, lige der på scenen i Fredericia.

Mathilde Falch har fået at vide hun ikke danser ordentligt på scenen, men i rock n roll er trinene spontane, som her torsdag aften i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Mathilde Falch har fået at vide hun ikke danser ordentligt på scenen, men i rock n roll er trinene spontane, som her torsdag aften i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

STÆRKEST SAMMEN

Når det er første stop på en ny turné og man er ung, men erfaren, så er det okay at der er plads til et par smuttere. Mathildes fremragende band, som bla. består af hendes gode veninde og korsanger Charlotte Schultz, (Også kendt fra tv-2, red.) skulle lige finde sig tilrette med den nye sætliste, som de grundet papirmangel, måtte skrive manuelt ned på en flyer fra Pakhuset, og derfor var der ikke adgang for alle i bandet, når takterne blev lagt til sangene. Det gjorde absolut ikke noget, for når man har et bundsolidt band med sig i ryggen fra de senere år, så falder alt alligevel på plads med et kæmpe smil. Selv Mathilde Falchs rørende bryllupssang til Jesper, blev forbyttet, men udredet og genstartet på en så frisk måde, at selv de kolde kildevand og lokale humledrikke fra Fredericia odde, der stod plantet på publikums små caféborde, pludselig så ret slatne og varme ud. Bandet var gennemøvet og skarpe i fællesskab, og denne første aften på efterårsturen anno 2016, kunne man tydeligt se, hvorfor Mathilde står på scenen og hvordan bandmedlemmerne er nøje udvalgt og er en naturlig del af Mathilde Falchs liv på landevejen. Det hele gik op i en højere enhed. Publikum fik komplimenter og kæmpe tak fra scenen, hele vejen igennem den 90 minutter lange koncert, men bandmedlemmerne takkede og komplimenterede også Mathilde op til flere gange igennem koncerten. De virkede så lykkelige sammen, også når sætlisten bar præg af den dystre side af livet. Man blev bare fanget og bundet fast til sin stol, uanset om det var lyrikken, det smukt arrangerede kor, eller den absolut storladne og surfprægede guitar, som talte til Det Bruunske Pakhus. Mathilde Falch passer godt ind i en ny og foranderlig tid, hvor man også godt må huske de fede gamle takter og ekkobetonede klange og naturligvis også medmenneskeligheden, samt det faktum, at der altid er en skulder at græde ved. Der var generalprøve og småfejl, men sådan skal det absolut være, for ellers er det for poleret. Lydbilledet fejlede absolut intet! Der skal være albuerum til alle, og der skal være plads til fejltrin, og der skal være plads til alle i denne verden, og det var der også denne aften i pakhuset. Den yngre Falch fløj ud, og har bestemt fundet sin trækrute og budskab. Hun skal absolut også bare holde fast i hendes 5 soulmades, som er Morten på tangentinstrumenter, Charlotte på kor, den hårdtarbejdende Adam på trommer, Jeppe på bas, og Christian Ki på lækker guitar, der samtidig også er producer på seneste album, Alle Taler.

Mathilde Falch har trods sin unge alder prøvet lidt af hvert i livet. Det fik publikum en ærlig fortælling om i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Mathilde Falch har trods sin unge alder prøvet lidt af hvert i livet. Det fik publikum en ærlig fortælling om i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Christian Ki på guitar er samtidig Mathilde Falchs producer, og det bliver ført fedt med ud på livescenerne. Foto: Kim Søndergård

Christian Ki på guitar er samtidig Mathilde Falchs producer, og det bliver ført fedt med ud på livescenerne. Foto: Kim Søndergård

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *