RADIOHEAD LIVE, STEPP2, SAMT JELLING

Radiohead live på Roskilde Festival 2008. Foto: Kim Søndergård

Radiohead live på Roskilde Festival 2008. Foto: Kim Søndergård

Inden længe drager jeg på festival, og flytter kontoret til Jelling. Jeg (Kim) er mega spændt på, om Jelling igen har fundet gnisten, men de har mange gode kunstnere på plakaten, og det ender op i gedin rock fra Adam Lambert og Queen. Jeg vil være at finde i kongernes Jelling, og rapporterer dagen igennem derfra. Måske får i en live video, hvem ved? Igår gik bandet Radiohead live i Amsterdam, og det ser ud til, at de står mere personlige i år. Jeg har modtaget to spritnye singler fra et band vi før har omtalt her på siden, nemlig STEPP 2, og der er mere nyt fra den lejr. Ulvenes afkom, danser og hyler igen, på bedste måde. 

RADIOHEAD 

Fredag slap der nyt ud, fra Radiohead, der kickstartede deres første turné, siden 2012. Bandet stod på scenen i Amsterdam, hvor der nu er sluppet lidt video ud fra en koncert, som bød på nye sange fra deres netop udgivne album, A Moon Shaped Pool,  samt gamle kendinge. Jeg erkender, at jeg gerne havde set dem komme forbi Danmark, men det lader muligvis vente på sig, i denne omgang. Muligvis, fordi bandet lige har et par datoer åbne endnu, når de rammer festivalsæsonen. Jeg har Radiohead abstinenser, for jeg har ikke set dem live, siden de leverede en genial marathon koncert på Roskildes orange scene, tilbage i 2008. Med et meget vedkommende og personligt, nyt album i ryggen fra Radiohead, må der være grundlag for en flot oplevelse på denne turné

Her er et link fra Radioheads tourstart (Mobilklip)

STEPP 2 

Jeg har netop modtaget sidste nyt fra bandet STEPP 2, som er en udløber af det gamle band STEPPEULVENE. Mere om det om lidt! Næste år er det præcis 50 år siden, at HIP-vinylen fra STEPPEULVENE udkom, og i kølvandet på det, udgiver bandet STEPP 2 nyt materiale og sange, der ikke kom med på HIP. Eik Skaløe har efterladt mange digte, rim og breve, som Steppeulvenes trommeslager Preben Devantier idag har fået lov til at udgive, via Skaløes søster Iben. Preben har allieret sig med en yngre musiker og forsanger Eik, som dog hedder Skibdal til efternavn, og Skibdal har komponeret nye melodier til Skaløes gamle digte. Sammen med de Svendborgensiske musikere Kaj Weber og Keld Andersen, er Devantier og Skibdal nu ude, med deres første to singler, tituleret “By” og “Ulve For Natten”  under navnet STEPP 2.  Jeg har gået i skole, og spillet meget kopiorkesterrock i form af The Doors, med ham Eik fra Strib, der nu er reinkarneret steppeulv i Svendborg, og selvom Preben egentlig joker med, at de er et originalt STEPPEULVENE kopiband, så forholder det sig nu meget anderledes! De er ikke et kopiorkester, men et orkester der vil det originale, og har arbejdet med det originale fra fortiden. Det ender godt, og det vil jeg komme nærmere ind på herfra, meget snart.  Med tilladelser og en god komponist i form af Eik Skibdal, så er det original rock, i ånden fra den gamle Eik, i gode hænder.

Et af de nye tracks fra STEPP 2 – Albummet udkommer i 2017.

JELLING MUSIKFESTIVAL 

Her til sidst er der nyt om sommerens koncerter derude.  Jeg drager til kongernes Jelling og vil dække en masse koncerter derude fra heden.  Den store finale står i år med Queen og Adam Lambert, som vi som sagt før har omtalt her på siden. Et år er gået, siden de var på besøg i Boxen i Herning, og jeg glæder mig til at se, hvad de har med i år. Det forlyder at det har været et stort ønske for Jelling Musikfestival i en del år, og nu er det lykkes at få Queen og Adam Lambert forbi.  Magtens Korridorer spiller lige før, så det kan da kun blive godt.  De har et godt program i Jelling, så I vil se en masse gode artikler herfra, det er helt sikkert.  Simon Kvamm og Niklas Schneidermann kigger i juni forbi detteerikkeprogram3.dk hjembyen, Fredericia, så mon ikke vi lige vil tjekke det ud, efter en veloverstået Jelling Musikfestival. Vi ses et sted derude.

Niklas Schneidermann holder (Sen) releasefest for hans nye album i Det Bruunske Pakhus i Fredericia, den 18.Juni.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *