SONJA HALD – TØJHUSET FREDERICIA

Jonas Dahl i forgrunden for Sonja Hald, i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Jonas Dahl i forgrunden for Sonja Hald, i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Det var ikke bare en helt almindelig aften i Fredericia. Det var ikke bare en helt almindelig dag i Danmark. Men man glemte det hele, og roen og freden indfandt sig alligevel, ovenpå dagens store politiaktion, som berørte mange, på kryds og tværs af vores lille land. Det berørte vist også mange, da bandet Sonja Hald, spillede i Tøjhuset i Fredericia, og det var ihvertfald det indtryk, som undertegnede fik, da jeg gæstede det fine spillested, lige ved den gamle færgehavn i Fredericia. 

Smuk sprogblomst. 

Der er stadig plads til vækst for den gode musik i Danmark, men denne aften var planen klar, og aftenenes hovedpersoner i bandet Sonja Hald, var bestemt oplagte, og de mente det seriøst, da de trådte op på den brede scene. Der var plads til alle, og publikum fik, og tog del i, en lækker plan over emnet forskellighed, plads til alle, plads til kærlighed, skilsmisser, samt alenetid. Bandets forsanger, Jonas Dahl, tog sig tid til at foreligge samtlige emner, og mere til, pakket godt ind i bandets fortryllende og magiske musikalske toner. Sprogmæssigt, og musikalsk set, er bandet med i toppen, når det kommer til sprogblomsterne, som man kan så ganske flot, indtil de blomstrer op, og folk nyder det hele. Aftenen i Tøjhuset var en stor buket af sprogblomster, og nære fortællinger, både i sangene, og mellem sangene. Alt var bundet flot sammen, og jeg følte, at jeg sad i en lille bil med den bedste musik på radioen, kom forbi en smuk pluk selv mark med blomster, og der stod en flok mennesker, og bandt det hele flot sammen for mig. Jeg nød det jeg så, og jeg fik bundet en lækker buket sammen, og fik hele molevitten pakket flot ind i en økologisk bæredygtig, og papirstynd, indpakning. 

Sonja Hald i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Sonja Hald i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Kommunikation i højsædet

Der findes mange bands, der skriver og producerer flotte og lytteværdige sange, men ofte bliver det hele utroligt mudret, og knapt så personligt. Denne aften formåede Sonja Hald, som et solidt kollektiv, at få musikken ud over scenekanten. Det var ikke bare fordi spillestedet Tøjhuset er kompakt og af mindre skala, nej det var gennemført arbejde, hvor alle bandmedlemmer kender deres plads, og godt er klar over, at der er nogle derude, som lytter til deres musik, og når man går live, så skal det være endnu mere vedkommende. Det var virkelig vedkommende, og det hele blev seriøst kommunikeret ud, til den halvfyldte koncertsal. Jeg ved ikke om bandet gav den en ekstra tand, når nu der ikke var flere tusinde mennesker, men jeg ved, at lyden, lyset, samt budskabet, gik rent hjem, direkte fra scenen, og lige ud til det mere og mere veloplagte publikum, der startede stille, men kom godt med, som aftenen skred frem. De kom op at stå, fra de opstillede borde og stole, og de fik vippet en hel del med foden, uden at blive så vilde, at der skulle ringes efter ordensmagten. Som forsanger Jonas Dahl sagde fra scenen, så måtte publikum gerne være vilde sammen med bandet, men dog ikke så meget, at politiet ville komme forbi, når nu de var på udkig, efter vilde mennesker, netop på denne fredag! 

Sonja Hald i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Sonja Hald i Tøjhuset, Fredericia. Foto: Kim Søndergård

Respekt for publikum og etablissementet

Sonja Hald var et utroligt behageligt selskab denne aften i Tøjhuset, og de kan noget med ordene, de ville noget med ordene og det danske sprog, og holdte respekten til det, som musikken skal kunne, når den opføres live. De havde faktisk så meget overskud, at de gav sig tid til at lave jokes med de gode gamle etablerede bands, fra den danske musikscene, imens de respektfuldt holdte tonen, og gav den alt hvad den kunne trække, med deres flot producerede musikalske visitkort, lige her og nu. I starten, var der som skrevet, lidt stille blandt salens fremmødte publikum, men de endte højt og loud med, at ville have mere, da bandet sagde tak for i aften. Jeg ville også have mere, og vi fik allesammen mere. Det hele endte næsten med et brag, og så lukkede bandet alligevel modigt, med en stille og personlig ballade. Kom gerne tilbage til kystbyen, også når nu vi alle ved, at mange af sangene er skrevet på en smuk strand, hvor kun forsangeren kender koordinaterne! Kom gerne igen, med jeres ualmindeligt smukke strofer, og respekt for musikken, samt kærligheden til denne. Bandet var ikke i helt original opstilling, grundet en tvillingefødsel, og en dating app, men som Jonas Dahl så smukt sagde det, så er der altid kærlighed alligevel, og det fornemmede man hele vejen. Man skal bare lige huske, at kærligheden er derude et sted, i en smuk skov, eller på en smuk vold som Fredericias, når bare man ikke lige sidder på et råvildt, eller en grævling, når man søger efter den. Det skal helst være en smuk hest! 

Se flere billeder fra aftenens koncert lige her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.