STEPP 2 – STADIG PÅ JAGT EFTER FUGER I TIDEN

Stadig på jagt efter fuger i tiden. Nyt fra Steppeulvene, version 2 (STEPP2)

Stadig på jagt efter fuger i tiden. Nyt fra Steppeulvene, version 2 (STEPP2)

Den 1. Juni, var det præcis 50 år siden, at bandet Steppeulvene udkom med deres album HiP, og præcis 50 år efter, udgav bandet Stepp 2 albummet, Stadig på jagt efter fuger i tiden. STEPP 2 er faktisk en version 2 af Steppeulvene, og albummet har bestemt kvaliteter, og rækker tordnende tilbage i fugerne, fra datidens syrerock og hippe liv.

Gammelt vin på nye flasker

Lad os starte med begyndelsen, og springe hurtigt videre. Den gamle trommeslager fra Steppeulvene, Preben Devantier, bliver opsøgt af musikskolelæreren Eik Skibdal, og da de begge bor i det sydfynske, bliver det til gentagne møder over en kop god økologisk te, og Preben synes egentligt, at Eik er en fin fyr. Eik Skibdal får hurtigt tilnavnet “Eik den 2.” da han på mange punkter, minder Preben om hans gamle ven Eik Skaløe, og tilmed er dedikeret Steppeulvene fan,  fra barns ben. Eik Skibdal foreslår, at de da kunne lave et Steppeulvene kopiband, men tingene udvikler sig, og da bandet mødes i øvelokalet, har Eik Skaløes søster, Iben Lassesen, givet tilsagn om, at den unge Eik da gerne må prøve at sætte lidt musik, på nogle af hendes brors gamle digte, og herfra er der ikke rigtigt nogen vej tilbage. Bandet beslutter, at der skal laves et nyt Steppeulvene album, og detaljer falder på plads. Der kommer med andre ord, musik på den gamle lyrik, eller gammel vin på nye flasker om man vil, og Eik Skibdal sidder henover adskillige måneder med materialet, som netop nu er udkommet som et helt album, og bestemt fører ånden fra den nu 50 år gamle HiP plade, rigtigt godt videre. Udgivelsesdagen markerer nye tider, der er hentet fra de gamle tider, og der bliver bestemt kradset godt i fugerne, fra de gamle digte og tider.  Opgaven må have været svær, eller ihvertfald overvældende, men det er bestemt lykkes, at få liv og sjæl i de gamle og genfundne digte, som Eik Skaløe skrev, og som Eik Skibdal nu står som komponist på, og faktisk også synger sig ganske udemærket igennem, på dette nye album. Eik Skibdal falder fuldstændigt ind i rollen, som arvtager og formidler af Steppeulvenes gamle univers nu, hvor et nyt univers er dukket eksklusivt op. Vokalen er nærmest af og til en smule for realistisk, eller teaterrisk, men man forstår det, man bliver grebet af indlevelsen, og man elsker det faktisk, jo mere man dykker ind under huden på dette debutalbum fra STEPP 2. Ved gennemlyttet begynder jeg at forstå, hvorfor Preben havde mod til endnu mere, end blot kopier. Der er sjæl i den vokal, og man værner om historiens musikalske vingesus, og der er samtidigt godt komponeret, til hver skæring på albummet.

Eik Skibdal, til højre i billedet, har komponeret musikken til Stepp 2 albummet. Her ses de ved releasekoncerten i Amager Bio. Foto: Kim Søndergård

Eik Skibdal, til højre i billedet, har komponeret musikken til Stepp 2 albummet. Her ses de ved releasekoncerten i Amager Bio. Foto: Kim Søndergård

Tro mod historien

Der er lang vej fra det originale Steppeulvene, når det kommer til bemandingen på den musikalske side, og så alligevel ikke. Den vise læser har nok fanget, at dette nutidige Steppeulvene version 2, har Eik Skibdal i front og på vokal, men på aftenen for udgivelsen af albummet i Amager bio, der også blev fejret med en releasekoncert, stod Eik med bassen, da bandets bassist Kaj Weber, i al fordragelighed, har valgt at forlade kollektivet efter albummet var færdigt. Kaj har været med fra starten af STEPP 2, og hans utrættelige og solide bas, er bestemt ikke gået albummet forbi, og han har bestemt båret dette album i mål, med dedikerede, eksperimentelle, men samtidigt bundsolide basgange og idéer. Weber arbejder for det, og bassen sidder som den skal. Når man lytter albummet, Stadig på jagt efter fuger i tiden, mærker man kærligheden og ånden, fra det der engang var, og det man elsker fra dengang, og der er ilagt både blues og syreguitar, til rette tid. Guitaristen Keld Andersen har bestemt teknikken i orden, og han leverer indtil flere suveræne og nutidige guitarriffs og soloer, med en direkte respekt for tidens ånd anno 1967. Preben Devantier er som skrevet bag trommerne og han kender, om nogen, hele ånden fra Steppeulvene, samt datidens hang til syrede beats, og han knokler ikke for det, men arbejder bare helt naturligt på hele albummet. Han er en rigtig beat og punk trommeslager, og det virker enormt fedt og  realistisk, og alderen trykker ikke, men banker bare løs, og det endda med lyden, af mod på endnu mere. Lyden på vokalen og hele rytmesektionen er gennemarbejdet, men er ikke overproduceret, og ganske godt i tråd med 1967, og det er godt ramt, og emmer af historien og respekt for historien.

Trommeslageren fra Steppeulvene kan endnu, og det høres tydeligt på albummet. Her ses han ved releasekoncerten i Amager Bio. Foto: Kim Søndergård

Trommeslageren fra Steppeulvene kan endnu, og det høres tydeligt på albummet. Her ses han ved releasekoncerten i Amager Bio. Foto: Kim Søndergård

Albummet er ude nu på CD og stream, og kommer på vinyl til August.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *