THE MINDS OF 99 – ROCK UNDER BROEN ‘19

The Minds of 99 åbnede Rock Under Broen 2019. Foto: Kim Søndergaard

Et af Danmarks mest solide og grundige rock/poporkestre, The Minds of 99, åbnede Rock under broen 2019 med et brag, men festen skulle lige igang. 

Niels Brandt og resten af banden troppede op på den lille af de to scener, som rock under broen har opstillet side om side, men bandet fyldte hele pladsen. Der var ikke kun fuldt hus foran scenen, men også langt ud på pladsen, og hen til venstre forbi den store scene, som der skiftes til over dagen. Bandt og Lillebæltsbroen klædte hinanden. 

The Minds Of 99 åbnede Rock Under Broen 2019. Foto: Kim Søndergaard

Lyden var intakt, og lydmanden kunne virkelig sit pis, og selvom publikum var delt op, og spredt over et større område, så klappede alt, inklusiv publikum. Brandt og co. virkede selvsikre i deres sag, selvom publikum lige skulle vågne lidt , her hen over middag i Middelfart. Bandet leverede den ene klassiker efter den anden, og der kom gang i pladsen, men alligevel virkede det midtvejs som om, at tempoet faldt lidt.

Tempoet blev heldigvis hevet op igen, da jeg var ved at falde lidt hen, men måske er det fordi, der er så mange hits at tage af, og bandet sagtens kan fylde hele pladsen foran den berømte orange scene i Roskilde, at de sparede fyrværkeriet af sangskatten, til sidst.

Men der er så bestemt intet i vejen med The minds of 99, og som indgangsvinkel og udgangspunkt, havde jeg overhovedet ingen live erfaring med bandet før idag, men det skal jeg bestemt nok få i fremtiden. Fremtiden synes også sejrssikker, som en EM helt der rammer bolden lige i røven. Festen skulle lige igang, men den endte på toppen, da Danmarks svar på britiske BLUR, åbnede ballet under broen i Middelfart. 

The Minds Of 99 åbnede Rock Under Broen 2019. Foto: Kim Søndergaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.