SHAKIRA IN CONCERT – EL DORADO

Den Colombianske sangerinde Shakira har netop udsendt et livealbum, som følger i hælene på hendes nyligt overståede verdensturné, og der er tilmed en koncertfilm i biograferne. Albummet rummer elementer af Shakiras storhedstid, et opdateret lyd univers, samt flotte gæster.

Nyfortolkning

Jeg var en af dem, som oplevede Shakira, da hun gæstede Gigantium i Aalborg, og enkelte elementer herfra, kan sagtens overføres til dette ganske velproducerede album, hvorpå der også er lagt nyere sange fra de, i mine øjne, lidt mere kedelige mainstream studiealbums, som hun har udgivet de senere år. De gamle travere holder albummet kørende! Dette album rummer dog samtidigt så meget Shakira, at man bliver hængende, selvom hun er blevet lidt kedelig at lytte til, på de sidste udgivelser. Albummet er dog ikke kedeligt, når man dykker hele vejen ned i det, og igennem det, men når det kommer til hendes mere stille sange, så falder jeg desværre lidt hen, og mister koncentrationen. Okay altså, hende Shakira kan virkelig godt synge, og det har hun allerede overbevist flere millioner lyttere og fans om, og der er så absolut ikke brug for filtre, eller elektronisk vokal hjælp, og det er virkelig overbevisende, og overskudsagtigt, på den fede måde. Shakira nyfortolker sig selv flot, men hakker lidt over i visse sektioner. Der synges på engelsk, men vi kommer også omkring modersmålet på spansk, og det er her jeg til tider smelter lidt, for hun kunne virkelig noget, da hun ankom på de musikalske scener, med albummet, Dónde Están Los Landrones i 1998, og det er så lækkert, at der er plads til sange herfra, på et ellers hitbesat livealbum, optaget i store dele af verden. Der er også plads til de kendte sange, fra albums som Laundry Service, samt Oral Fixation vol. 1 og 2, She Wolf, og op til EL DORADO, som turnéen og albummet er opkaldt efter.


Fantastisk samarbejde

Der er atter engang, blevet plads til Shakiras faste samarbejdspartner, i form af den amerikanske guitarist og producer Tim Mitchell. Han er indbegrebet af Shakiras internationale gennembruds lyd, som vi kender Shakira for. Han har om nogle båret hende frem på de store scener, og skabt et enormt lækkert samarbejde. Det hele høres så absolut, når der optrædes live, og dermed også på dette album. Shakira og Tim er dog også omgivet, af et væld af dygtige, og anerkendte musikere, og det høres dybt ind over hele dette livealbum. Albummet rummer dog en anden lyd end vanligt, men Shakira er også gået lidt mere ned ad den elektroniske vej i de senere år, og dermed blendes der meget, når det kommer til udtrykket og stemningen. Jeg vil mene, at der er masser af kræs for de faste lyttere, men jeg er nu mest til de mere rockede gamle udgaver af bagkataloget, som er sluppet med på dette album. Det hele krydres igen med arabiske toner, som vi er så vant til med fru Shakira, og det skal der være plads til, når hun altid medbringer dansen, mavedansen, røven, og de arabiske aner. Den elektroniske del er ikke dårlig, men den skærer lidt for voldsomt igennem, imens de gamle sjælere, hvis man må kalde dem det, samt en del hits, beholder charmen og kærligheden. Der er også plads til fine gæster, i form af Nicky Jam, Maluma, og ikke mindst Alejandro Sanz, på sangen La Tortura. Det løfter albummet, sammen med de opdaterede, og af og til overraskende, udgaver af bagkataloget. Der er guld i EL DORADO.

Det 20 sange lange album, er ude nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.